Login
INTRO
Om BK-Arkivet
Kontakt

KAVALKADE
Klasser & elever
BKs Tidslinje
Billeder
Lærere
Rektorer
Inspektører
Find elev
Skolehistorier

HERMAN LAWAETZ
I Vestindien
I Danmark

KOSTSKOLEN
Haga
Birkegården
Inspektører

PROFILER
Karl Adser
Ernst Petersen
Carlo Sørensen
Ca
Krølles beretning
Fyldepennen
Lone Klausen
BK-ARKIVET - i anledning af 100-års jubilæet i 2008
KRØLLES BERETNING OM LIVET PÅ BK 1941-1951
Af Bent Jørgensen alias Krølle, 2006.

Indholdsfortegnelse:
Skolens bygninger 1941
Skolens areal
Lommepenge
Bordskik
En typisk skoledag
Afstraffelsesmetoder
Traditioner
Spejdere
Kostskoleværelser og drengestreger
Fritidsaktiviteter
Krigen
Tiltale- og omgangsformer




SKOLENS BYGNINGER 1941:
Der var Hovedbygningen med Stengangen og Klubhus, Sidebygningen, Spejderhus, Gymnastikhuset med hestestald i den ene ende mod boldbanen samt på bagsiden en grisesti. Dertil kom tillige villaen ”Risholm” med garage og villaen ”Hedebo” og endelig en lille bygning for køkkenpersonalet.


Hovedbygningen

Kælderetagen:
• Køkken med elevator til spisesal
• Diverse opbevaringsrum for madvarer
• Fyrrum
• Brusebade (for Hoved- og Sidebygning)
• Lærertoilet: “Ingen adgang for elever”
• Gårdtoiletter med adgang fra skolegården




Stueetagen (Se nummererede tegninger):
• Klasseværelser
• Spisesal
   o 2a Skænk
   o 2b Vask
   o 2c Elevator til køkken
   o 2d Spisebord for de voksne fra Sidebygningen.
   o 2e SH’s bord
   o 2f Akka’s bord
   o 2g Glasveranda (Se gamle billeder fx 75 år skriftet)
   o 2h CA-bord med elever fra Hedebo
   o 2i Frederiksen/JEN-bord med elever fra Risholm
   o 2j Elevborde
På væggene mod gavl var der store mørkt bejsede paneler med fyldninger i ca. to meters højde med fastmonteret bænk.
• SH’s kontor (nærmest spisestuen)
• Kontor (Kabinet)
• Hovedtrappe med elevtelefon
• Lærerværelse og lager for skolematerialer (til venstre for hovedtrappe)
På væggene mellem trappe og spisesal var der glasskabe med Berlingske Tidende samt opslagstavler med beskeder om, hvornår det var ”ens uge” til at være ”nummermand” og andre praktiske oplysninger.




1. sal:
• Rektorbolig for Grethe (spejdernavn ”Akka” (gåsen)) og Svend Haderup SH (spejdernavn ”Nol”). Senere hen blev klasseværelset i midten med de tre vinduer under facadens ”Bagsværd Kostskole” lavet om til arbejdsværelse for SH.
• 4 klasselokaler. (3 + SHs kontor)




2. sal: (mansardetagen)
• 5 - 6 elevværelser
• Trappe mod gården: “Ingen adgang for elever”.
Al færdsel for elever var ind gennem Klokketårn, Stengangen og trappen i gavlen.





Sidebygningen (se tegninger længere oppe)

Stueetagen:
• 5 klasselokaler
• Fysiklokale
• Geografi- og naturhistorielokale
• 2 trapper til 1. sal, - under den østlige trappe var der et toilet nogle trin nede fra en lille gang.

1. sal:
• 1 værelse for 7 elever
• 8 værelser for 4 elever
• 1 værelse for voksne. Det lå lige over for Vesttrappen.
Senere blev det værelse, der lå lige over for de voksnes værelse lavet om til toilet og badeværelse.


Risholm (villa på Aldershvilevej)

Stueetagen:
• Lærelejlighed for Elisabeth og Helge Frederiksen og siden Jen (Erik Jensen)

1.sal:
• 2 værelser for 2 elever
• 2 værelser for 4 elever
• Garage til SH’s gamle Morris


Hedebo (villa på Aldershvilevej)

Stueetagen:
• Lærerlejlighed for Carla Wahlstrøm (spejdernavn ”CA” – klapperslangen).

1. sal:
• Værelser


Gymnastikhuset (se tegninger længere oppe)
For enden af gymnastiksalen lå der en hestestald og et skur, det blev senere ombygget til omklædning med bad og redskabsrum.
Der var også værelser for rengørings- og køkkenpersonalet på 1. sal.
På bagsiden af Gymnastikhuset op mod Risholm var der en grisestald, hvor alle madrester fra køkkenet endte. Der var også mange rotter, og vi hørte tit, når rotterne bed i grisenes ben. Til jul blev der altid slagtet en gris til julemad, og blandt andet blev der lavet blodbudding og flæskesteg.



SKOLENS AREAL
I begyndelsen af krigen bestod det af en stor eng, hvor 2 heste græssede, og bag engen lå en tennisbane. Søvej gik direkte over og ramte Aldershvilevej, og Aldershvilevej sluttede ved bagindgangen til Haga. (Det stykke vej fra Bagsværdvej og ned til søen kaldes nu Slotsparken). Det blev så i begyndelsen af krigen besluttet, at der skulle laves en ringvej til militærtransporter. (Det var i hver fald den begrundelse vi fik). Derfor blev skolens grund skåret igennem og som erstatning fik skolen en trekant, som stødte op til Aldershvilevej, Ringvejen og det stykke af Søvej mellem Ringvejen og Aldershvilevej. Samtidig beholdt man tennisbanen på den anden side af Ringvejen.

Der gik en sti, der startede mellem Spejderhuset og Gymnastiksalen, den førte over til Risholm og Hedebo. På den del af haven, der var mellem stien og Aldershvilevej var der anlagt elevhaver, og Akka havde en blomsterhave på det sted, hvor der nu ligger en gymnastiksal. På den anden side af stien op mod fodboldbanen var der køkkenhave.



LOMMEPENGE
Der blev udbetalt lommepenge hver uge 10 øre til 1. klasse, 20 øre til 2. klasse osv. realklassen fik 1 krone. Det blev dog snart ændret til 25 øre til 1. klasse, 30 øre til 2. klasse, 35 øre til 3. klasse, 40 øre til 4. klasse, 50 øre til 5. klasse, 60 øre til 6. klasse osv. 1 kr. til realklassen.



BORDSKIK
I spisesalen sad de enkelte elever ved borde med en voksen for den ene bordende, de mindste ved Akkas bord, de største ved SH’s. Ved Akkas bord lærte de små elever, hvordan man skulle spise med kniv og gaffel, og hvordan man tog mad fra fadene, det vil sige Akka øste op, f.eks. hørte der til en frikadelle 4 store kartofler. Der måtte ikke være albuer på bordet, og vi måtte ikke smaske og ikke tale med mad i munden.

Pga. krigen, hvor der var rationering, var der ikke ubegrænset sukker, og derfor havde hver elev et sukkerglas med navn, der blev fyldt op en gang om ugen. Man kunne godt risikere, at man kom til et måltid sidst på ugen, og så var der nogen, der havde tømt glasset.

Som jeg husker det, fik vi god mad, selv om der var rationering, men jeg husker også, når vi om morgenen var nede at bade, så kunne vi nogen gange lugte, at havregrøden var brændt på. I køkkenet var Gurlis mor ”chefkok” med nogle medarbejdere. Da hun holdt op, overtog Gurli jobbet, og på et tidspunkt giftede Gurli sig med altmuligmanden på skolen, Alfred Christensen kaldet Sam.



EN TYPISK SKOLEDAG
En almindelig skoledag begyndte med, at klokkerne ringede kl. 7, og så skulle alle fra både Hovedbygningen og Sidebygningen løbe ned i brusebadet i bunden af Hovedbygningen. Der var opsyn, at ingen snød med brusebadet. Derefter i almindeligt tøj og så til morgenmad kl. 07:30. - Kl. 08:00 startede skolen med morgensang i gymnastiksalen, derefter gik det op i klasserne. Efter de efterfølgende frikvarterer stillede man op i rækker klassevis foran Klokketårnet ved Stengangen, hvor så de små klasser gik ind først.
Kl. 11:00 fik vi smurt frokost, og derefter var der skolegang til kl.14:00. Kl.14:00 var der ”To mælk”, måltidet bestod af mælk og en sammenlagt amagermad (et stykke franskbrød og et stykke rugbrød). SH eller stedfortræder ringede med bordklokken og meddelte de opgaver, der var for ”nummermænd” og ”båndmænd”. Så stillede SH sig hen ved udgangsdøren, og når man passerede SH, fortalte de store, hvad de havde tænkt sig at lave om eftermiddagen. De små gik med en voksen forskellige ture indtil kl. 16:15.
Kl. 16:15 var der i spisesalen en mellemmad, og derefter kl. 16:30 lektielæsning i et klasseværelse med en vagthavende lærer for de små og på værelserne for de store. Læsetiden var forbi kl.18:15. Kl.18:30 var der middag i spisesalen, men inden skulle alle elever skifte til skoleuniform: Sorte sko, grå bukser, hvid skjorte med skoleslips og uniformsjakke. De små havde en kort jakke, der kun nåede til livet, mens de store havde en normal jakke. Når vi ankom til døren ind til spisesalen stod SH i døren og kontrollerede, at vores sko var pudsede, og at vi havde rene negle og hænder. Hvis det ikke var i orden, måtte vi skynde os tilbage og få det ordnet, hvis vi så kom for sent var døren lukket. Skete det, stillede man sig inden for døren og ventede på at få lov til at sætte sig på sin plads. Tilladelsen til at sætte sig forgik med et nik fra SH. Hvis man kom for sent for mange gange inden for en kortere periode, kom man i ”bånd”. Når måltidet var forbi, ringede SH med bordklokken og gav forskellige oplysninger om den efterfølgende dag, hvis der skulle ske noget særligt.

Ved middagen fredag aften før en weekend, hvor vi skulle hjem, blev der bestilt togbilletter ved at SH spurgte: ”Hvor mange til København - en til Hørve” osv. Næste formiddag blev billetterne afhentet kollektivt på Bagsværds station og uddelt ved To mælk.
Da jeg startede var der weekend-besøg af forældre hver anden weekend. Hver anden weekend rejste vi hjem til familien i skoleuniform inkl. skolekasket. Det med forældre-besøget blev på et eller andet tidspunkt ændret til en gang om måneden, og senere bortfaldt det helt.

Alle elever havde et nummer (var ”nummermænd”), som blev brugt ved alle ”køb” af stilehæfter, blyanter, togbilletter m.m. Elevernes numre havde også en anden betydning. På opslagstavlen var der en liste, hvoraf det fremgik, hvem der i hvilken uge skulle arbejde på skolen, det vil sige passe elevtelefonen, ordne have, deltage i opvasken med at tørre af og i det hele taget gå til hånde med forskellige opgaver styret af SH.
Når man passede elevtelefonen, der sad ude på væggen på den store hovedtrappe, så sad telefonpasseren på trappen hele eftermiddagen og om aftenen efter spisetid. Når så der var telefon til en elev, så var det ud og finde eleven.



AFSTRAFFELSESMETODER
Man kunne også komme ”i bånd”, hvis man kom for sent til måltiderne, ved alvorlige overtrædelse af skolens regler, som f.eks. at hugge æbler fra skolens æbletræer osv. Båndmænd gik ind i stedet for nummermænd. Det betød, at hvis der var mange båndmænd, så kunne nummermændene slippe (udskydes). ¬- SH var således meget inspireret af de engelske kostskoler.
Der var dog også andre afstraffelsesmetoder: spanskrør og lussinger. Jeg har prøvet
at stjæle et æble, en eller anden så det og fortalte det til SH. Jeg blev kaldt op på hans kontor og fik en på siden af hovedet (det var hurtigere end at komme i bånd). Jeg har også fået mellem 5 og 10 lussinger af Jen. Når jeg skal beskrive de to SH og Jen i denne sammenhæng, så var SH eminent dygtig: Slaget var hårdt og sad lige på kinden uden at ramme øre eller øjne, medens JEN blev ophidset og langede ud, hvor det både kunne ramme øre eller øjne.



TRADITIONER
De lørdage, hvor vi var på skolen, var der forskellige former for underholdning i gymnastiksalen. For det meste film på skolens egen filmfremviser, hvor der blev vist skolefilm, som var optaget af SH, forskellige rejsefilm eller der var foredrag. Nogle af højdepunkterne var julerevyen, hvor eleverne gjorde grin med lærerne. Tilsvarende til fastelavn bare omvendt var der revy, hvor lærerne gjorde grin med eleverne. Den sidste aften før juleferien var der julemiddag, og når den var slut gik/løb alle med hinanden i hånden og med SH i spidsen ned igennem køkkenet op ad den ene trappe i Hovedbygningen og ned af den anden, igennem Stengangen til Sidebygningen, op ad den ene trappe og ned af den anden og tilbage til Stengangen, mens alle sang ”Nu er det jul igen!”.

Den første weekend efter sommerferien var det også en tradition, at alle kostelever med SH i spidsen tog Slangerupbanen til Fiskebæk og derfra gik langs Furesøen hjem til skolen. Undervejs var der et sted med åben strand, hvor alle, der havde lyst, kunne tage sig en svømmetur. Der findes adskillige skolefilm fra disse ture.

Skolekomedier fik en særlig betydning for mig, idet jeg allerede fra 1948 og helt frem til 1958 deltog aktivt i fremstilling af kulisser og i det hele taget fungerede som teknisk medarbejder under forestillingerne. I begyndelsen blev forestillingerne afholdt på Bagsværd Kro. Den lå på hjørnet af Bagsværd Hovedgade og Bindeledet. Senere hen var der ikke plads nok på kroen, og vi flyttede ind i Borgernes hus i Rosenborggade. I 1957 vandt BK en skolekomediekonkurrence, som Berlingske Tidende afholdt, vi vandt med forestillingen ”Journey’s End”, og den blev siden genopført på Frederiksberg Teater.
Ved disse skolefester var der efter forestillingen dans, indtil festen sluttede. Om disse mange forestillinger er at sige, at de var meget professionelt udført under ledelse af ”Yttefar” (Henry Ytting) og Karl Adser, som var henholdsvis instruktør og scenograf. Senere kom så Ernst Pedersen til sammen med ”Yttefar”. Jeg vil lige nævne, at ”Journey’s End”, der foregår i en engelsk skyttegrav, var bygget op, så det til forveksling lignede et kommandorum i en skyttegrav. Ved slutningen af forestillingen får den en fuldtræffer, og hele kulissen styrter sammen (oven på loftet havde vi placeret en stor mængde sand) så støvet fra nedstyrtningen bredte sig også til de første rækker i teatret, men det var vel også derfor, vi vandt det år.



SPEJDERE
Der var også en stor tradition for, at næsten alle kostelever var ulveunger/spejdere. Akka var tropsfører for ulveungerne, og CA var tropsassistent. Tilsvarende var Nol tropsfører for spejderne, men desuden divisionschef for Lyngby division. Der blev brugt en masse fritid til disse aktiviteter.
Til forskel for spejderne i dag, så var der mange forskellige aktiviteter med turneringer, hvor BK’s trop ”Fostbrødrene” ustandselig vandt i forskellige discipliner blandt andet på grund af det meget store sammenhold, der opstod på BK. Nol var meget aktiv som spejder og deltog i mange forskellige ting. Jeg husker et særligt eksempel, det var en tæveøvelse, hvor han stod i midten af en masse spejdere, der skulle prøve at vælte ham. Han blev ved med at sige: ” Kom I bare an!”. Nu var han jo meget høj, og det lykkedes da heller aldrig at få ham væltet.
Da Jen kom på BK blev han naturligt tropsassistent for spejderne. I forbindelse med spejderiet var der også både rejser i ind- og udland. Jeg har fx deltaget i ture til Island med fly i 1948 (750,- kr.). Den tur varede en måned. Siden havde vi to uger i England/Skotland 1950, 4 uger i Frankrig i 1951. Den sidste tur var en cykeltur, hvor JEN var leder, og vi var otte spejdere, der cyklede gennem Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og tilbage igen.



KOSTVÆRELSER OG DRENGESTREGER
Da jeg startede på skolen i første klasse flyttede jeg ind på et 7-mands værelset i Sidebygningen, hvor jeg boede inde i ”Mahognihulen” i min egen medbragte grønne metalseng. Derinde var alle vægge beklædt med mahogni, og der var en flot portal ind til den store del af værelset, hvor der var opstillet tre køjesenge. Værelset lå i den østlige del af det nuværende lærerværelse ud mod skolegården.
Efter et år flyttede jeg ind på et firmands-værelse. På værelserne var der også skabe, hvor vores tøj skulle ligge pænt, hvis det bare var smidt ind på hylderne, kunne vi godt risikere, at alt tøjet lå i en bunke på gulvet, når vi kom fra skole. Det var normalt Akka, der havde været på razzia. Det var i øvrigt ikke lovligt at gå op på værelserne i skoletiden.
På et tidspunkt kom ”Frederikke” fra Risholm og udvalgte nogle elever fra Sidebygningen, der skulle flytte ind på Risholm. Her var jeg blandt dem, der blev udvalgt, og jeg flyttede ind på et firmands-værelse på første sal. De tre andre beboere var Jørgen Hansen kaldt ”Jyde”, Bengt Ungerskov ”G-mand” og Hans Paalum. Vi havde mange forskellige sjove oplevelser, og som jeg husker, var det Paalum, der blandt andet lærte os at lave krudt. Det var blevet blandet i en terpentinskål, som stod midt på bordet. Pludselig røg der en gnist over i skålen og antændte krudtet, hvorefter en ildsøjle førte op mod loftet. Skålen blev forbrændt og loftet sodet. Herefter fik vi travlt med at få luftet ud og renset loftet, inden der var nogen, der opdagede det.
Paalum fandt på en at sine ture rundt i Bagsværd ud af, at oppe på den anden side af Hovedgaden omkring det nuværende Værebro, var der en stor grusgrav, som leverede grus til den nye ringvej, Her var der også tipvogne, der kørte gruset ned til ringvejen. En dag tog vi derhen, og når der ikke var nogen arbejdere, udnyttede vi øjeblikket og kørte en tur med tipvognene. De kunne få god fart på ned ad bakke, og nogen gange hoppede de af sporet, hvorefter vi løfte dem op igen og kørte videre. Jeg var uheldig to gange, hvor jeg fik en finger i klemme mellem tipvognen og skinnen. Når vi løftede vognen op på skinnerne, så smuttede den, og min finger kom imellem - det gjorde ikke godt. På skolen måtte jeg som undskyldning sige, at jeg havde fået fingeren i klemme i en dør.



FRITIDSAKTIVITETER
Som underholdning i dårligt vejr spille vi Matador, men vi var ret seje og kunne ikke bare afslutte det på en enkelt aften, så det kunne ligge i flere dage på vores bord, til vi fik afsluttet spillet helt. Vi gik tit op på Bagsværd Torv, hvor der lå en slikbutik på hjørnet af Bindeledet og Aldershvilevej. På den anden side lidt længere henne på Torvet lå en bager, som vi også tit besøgte.

Så blev der ellers spillet en masse fodbold, og i skoven klatrede vi i de store træer. Vi cyklede også ture rundt i skoven og op i byen. Om søndagen gik vi nogle gange til eftermiddagsforestillingen i Bagsværd Bio, som lå tæt ved stationen.

Vinterfornøjelser kunne være ture ud til Højnæs, hvor vi kælkede; og nogle vintre, hvor det var særligt glat, kunne vi på store bobslæder nå langt ud på Bagsværd sø. Vi stod også på ski i Hareskoven og løb på skøjter på søen.



KRIGEN
Som man ved, var der jo krig i Danmark, men det var egentlig ikke meget, vi mærkede til det på skolen. Dog skete det en nat, hvor vi lå og sov oppe på første sal på Risholm, at vi pludselig hørte en masse hamren og banken nede ved garagen ved Risholm. Da vi den næste morgen undersøgte, hvad der var sket (det gør drenge jo), fandt vi ud af, at SH’s gamle Morris havde været ude og bagvæggen i garagen fjernet. Det viste sig, at inde bagved stod der en ”frihedskæmperbil”. Væggen var sat op igen og SH’s bil sat tilbage på plads.

På vores værelse havde jeg en lille radio, som vi lyttede til, når vi havde tid, men netop på Befrielsesaftenen den 4. maj havde vi ikke hørt radio. Det blev Akka, som kom og fortalte den gode nyhed, og ganske kort tid efter kom alle de store elever fra Hovedbygningen gående ad stien, der førte fra Spejderhuset til Risholm og Hedebo med låg og gryder, som de slog på. De skrålede en eller anden sang, så ingen kunne være i tvivl om, at der var sket noget godt. Stien løb lige forbi vores vinduer, så vi hang ud af vinduerne og hujede med.

I 1945 skete noget andet særligt. Familien Frederiksen rejste til Blommenslyst på Fyn, og vi fik en ny lærer på skolen og på Risholm. Han hed Erik Jensen (Jen), hvilket gav det lille problem, at der nu var to nye lærere, der hed Jensen. Da man brugte efternavnet som kaldenavn, så blev de døbt henholdsvis ”Hipo Jen” (han havde været frihedskæmper) og ”Soldater Jen”. Sidstnævnte, den rigtige Jen, var nemlig lige kommet fra militæret.



TILTALE- OG OMGANGSFORMER
Jeg kom fra en anden skole, Havremarksskole på Nørrebro, inden jeg kom til BK i 1941. Der brugte vi at sige ”De” til alle lærerne, men da jeg så startede på BK, sagde alle du til næsten alle lærerne. Det var lidt svært i begyndelsen, dog husker jeg vores engelsklærer Voldby, ham var man som den eneste på De form med.

På et tidspunkt flyttede jeg ind på et to mands værelse sammen med Aksel, vi blev Jen’s ”røffer” (kæledækker). Og i 1949, da BK overtog Haga blev Aksel og jeg udvalgt af Jen og SH til at flytte ned på Haga og ”passe på huset” indtil sommerferien. Vi havde som opgave blandt andet at fjerne det gamle ringesystem, der havde forbindelse fra alle værelser til køkkenet og sørge for, at alle døre var låst efter håndværkerne.

Der blev oppe i skoven øst fra sidefløjen rejst en rød barak, som blev brugt til spejderhus, og herfra forsatte spejdernes aktiviteter i de efterfølgende år.

Til Haga var der også en lille havn, hvor der lå en robåd og en aften havde Jen, Aksel og jeg været ude at sejle på søen. Aksel og jeg roede, og selvfølgelig kunne det ikke undgås at vi kom til at sprøjte på Jen, og da vi så landede i havnen plejede vi at smide årene op på land og derefter tøjre båden, men JEN havde tænkt sig, at vi skulle straffes for vores dårlige opførsel, så han sprang i land, og med det ene ben på land og det andet ben på rælingen skubbede han båden fra land, men fik selv overbalance og endte stående i vand til livet på bunden af havnen. To knægte lå grinende i bunden af båden, mens Jen sneg sig op på Haga uden at nogen så ham.

Når vi om aftenen rigtig skulle hygge os inde hos JEN, så kørte en af os op i Bagsværd og købte tre liter is, som vi uden problemer satte til livs.

De sidste to år på Haga boede jeg på et to mands værelse i hjørnet i sidefløjen mod øst.
Når man kom i 4. mellem (9. klassetrin) var vi medlem af Klubben, hvor man havde til opgave at lave sit eget skjold. Der var klubaften hver mandag, og den første aften i hver måned var gamle elever velkomne til at deltage i mødet. Desværre er alle de mange skjolde tilsyneladende gået til. Der er ingen tvivl om, at de gamle elever, der lever og kommer for at se deres skjolde, ganske simpelt ikke kan forstår, hvordan ansvarlige ledere bare kan lade mange hundrede skjolde gå til – det er manglende sans for fortiden.

SH startede noget der hed ”Garden” for nogle af de ældste elever. Garden havde visse privilegier, så som at vi ikke behøvede lave aftaler, før vi forlod spisestuen. Hver dag afholdt garden et møde i klasseværelset ved siden af hovedtrappen. Dér blev også uddelt specielle opgaver, som for eksempel ved en idrætsdag at sørge for parkering af biler, eller – hvis der var udskænkning, at sørge for de nødvendige borde stole m.m. – tilrettevisning af gæster.

Efter at have forladt BK har jeg kommet sammen med Jen og Solveig og deltaget i diverse fester, men når JEN i forskellige sammenhænge fortalte om, hvor længe han havde været på BK, kunne jeg ikke lade være med at sige, hvornår var det nu du kom på BK?

Bent (Krølle) Jørgensen
1941- 1951 kostelev på BK (1. klasse til realeksamen).
1952 - 1956 i lære som elektromekaniker.
1959 Teknikum svagstrømsingeniør.
1959 - 1961 Sergent. Underviser i svagstrømsteknik i Forsvaret.
1961 - 1970 Elektronisk byggeleder i Grønlands Tekniske Organisation.
1970 - 1978 Projektleder i Philips.
1978 - 1979 Projektleder hos Carl Th. Malling.
1979 - 1980 Projektleder i Atronic.
1980 - 2008 Chef i Bent Jørgensen Elektronik.