Login
INTRO
Om BK-Arkivet
Kontakt

KAVALKADE
Klasser & elever
BKs Tidslinje
Billeder
Lærere
Rektorer
Inspektører
Find elev
Skolehistorier

HERMAN LAWAETZ
I Vestindien
I Danmark

KOSTSKOLEN
Haga
Birkegården
Inspektører

PROFILER
Karl Adser
Ernst Petersen
Carlo Sørensen
Ca
Krølles beretning
Fyldepennen
Lone Klausen
BK-ARKIVET - i anledning af 100-års jubilæet i 2008
Ernst Petersen, lektor i latin, oldtidskundskab og historie 1951-1987
Af Jørn Lund 2008

Ernst Petersen er en af B/K's store personligheder. Ingen, der har været undervist af ham, kan nogen sinde glemme ham. Ernst Petersen kom til skolen i 1954 (???) efter embeds-eksamen fra Aarhus Universitet i historie, latin og oldtidskundskab; han var så lovende, at han efter sin eksamen modtog et forskningsstipendium til længere tids studier i Rom. Her lærte han sig italiensk, som han beherskede til perfektion ved siden af et professionelt forhold til latin, græsk og flere moderne europæiske sprog.

Ernst Petersen var uhyre lærd og en blændende fortæller. Hos ham mødte man det højeste niveau allerede i mellemskolen, hvor han i flere år havde timer i historie ved siden af sine gymnasietimer. Men det var ikke kun det, der slog igennem – det var lærerpersonligheden, engagementet. Da jeg kom til skolen efter 2. mellem (7. klasse), fik jeg Ernst i historie, og mange af måltiderne derhjemme gik med, at jeg fortalte om ham. Om det, jeg havde lært, om hans vulkanske temperament og lidenskab, om hans tilbøjelighed til at tænde for mundstykket på sin Craven A-cigaret i stedet for den rigtige side, om hans åbenhed, diskussionslyst og humor. Denne sidste egenskab gav sig meget markante udtryk – i en latter, som i hvert fald halvdelen af eleverne prøvede på at parodiere. Jeg kan stadig....

I mange år tog Ernst Petersen sin 2.g.-klasse med på en tur til Rom. For alle var det uforglemmeligt; selv tog jeg med i 2.g. og to år efter, da min kæreste gik i 2.g – og så igen i 1974 som dansklærer på gymnasiet. Han kunne bogstaveligt talt genopbygge Roms ruiner, så man færdedes hjemmevant overalt. Gertrud Thykier deltog i disse rejser og repræsenterede den afslappede ro, varme og glæde ved at være til, som Ernst Petersen ikke havde fået med i bagagen, men erhvervede sig med årene.

Ernst Petersen inspirerede sine elever både ved sin form og ved sin sans for at tage dem alvorligt. Diskussioner om inden- og udenrigspolitiske forhold gik ikke stille af. Min klasse var med ham og Truddi (Gertrud Thykier) i Rom i 1962, da Cuba-krisen spidsede til, og man kunne frygte udbruddet af en atomkrig. Rom var præget af demonstrationer, og en og anden kunne nok være bekymret – og kontakten hjemtil var for mit vedkommende ikke mulig. Ernst Petersen leverede en prognose (den holdt stik!) om, hvordan krisen ville udvikle sig, og Truddi tilbød at adoptere mig, hvis mine forældre fortsat ikke kunne give livstegn fra sig. Så vi tog alle det hele roligt.

En indskrift på Monumentum Ancyranum havde været pensum i latinundervisningen, og i Rom så vi på en væg indskriften med kejser Augustus' meget selvbevidste fremstilling at sit liv og sine bedrifter. Sammen med en kammerat stod jeg og oversatte direkte fra væggen - vi havde netop gennemgået teksten - og bag os stod tilfældigvis fagkonsulenten i Undervisningsministeriet for latin. Han var dybt imponeret, gav sig til kende og fortalte os diskret, at vi havde Danmarks dygtigste latinlærer. Det vidste vi nu godt.

Den årlige skolekomedie blev i mange år instrueret af Ernst Petersen. Det gik han op i med liv og sjæl – og stort temperament. Skolekomedierne var fremragende, men hver gang var der kriser, snart mellem de involverede lærere, som kunne være uenige om et og andet, snart fordi de agerende elever ikke levede op til forventningerne. Man så en anden side af Ernst Petersen hvert efterår; det var ikke den lærde og dynamiske underviser, det var den kunstnerisk engagerede ildsjæl.

Ernst Petersen varetog mange opgaver ved siden af undervisningen. Han var tillids-repræsentant, han stod for den økonomiske drift af lejrskolen og høstfesten (opr. majfesten), han var uofficiel økonomiinspektør i flere år, han hjalp kollegerne til fornuftige arbejdsvilkår, og i flere omgange var han, både under Sven Haderup og Frode Kanstrup, rektors stedfortræder. Rektor ønskede han ikke at blive, ligesom han heller ikke i sin ungdom ville være forsker, selv om han fik muligheden.

Vi er mange, der er taknemmelige for, at han valgte at lægge sit liv på B/K som underviser – og meget andet.

Jørn Lund gik selv på BK og blev student fra skolen. Han underviste i gymnasiet i sin studietid.
Jørn Lund er professor i dansk sprog, har været chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi 1991-2001, direktør i Gyldendal fra 1995-2005, har bl.a. skrevet ”Dansk rigsmål” (1975 s.m. Lars Brink) og ”Sidste udkald: Om dannelse og uddannelse (1998); er p.t. direktør i ”Dansk Sprognævn”.