Login
INTRO
Om BK-Arkivet
Kontakt

KAVALKADE
Klasser & elever
BKs Tidslinje
Billeder
Lærere
Rektorer
Inspektører
Find elev
Skolehistorier

HERMAN LAWAETZ
I Vestindien
I Danmark

KOSTSKOLEN
Haga
Birkegården
Inspektører

PROFILER
Karl Adser
Ernst Petersen
Carlo Sørensen
Ca
Krølles beretning
Fyldepennen
Lone Klausen
BK-ARKIVET - i anledning af 100-års jubilæet i 2008
Birkegården
Af Judy Mürsch 2008

Dette er ikke hele historien om Birkegården, Søvej 3, Bagsværd, Bagsværd Kostskoles svar på Haraldsgave, Sidebygningen og Risholm til piger. Den må gives i noteform hertil af skolens arkivar. Min historie er den selvoplevede, hvor Birkegården i 1950’erne var rammen om min dagligdag som kostskolepige i mellemskole og gymnasium.

Vi skruer tiden tilbage:
Smedejernslågen, der blev låst om aftenen, den lille klippede lindeallé omgivet af græsplæner, hovedbygningen og anneks i hvidkalket landstedsstil. Æblelunden var rent til lyst, guldfiskebassinet et fristende sted for et drillende skub. Der var georginer, grøntsager og roser samt dværghøns til pynt.
Ja, og så var der jo kattene, de fornemme siamesiske samt de tilløbne gråstribede, som havde deres egen kattelem i kælderen, hvor også vinteræblerne overvintrede.
Et par år var Birkegården aftager fra Zoologisk Have af små afrikanske geder af den brunstige slags. De var ikke særlig afholdte. Samojedehunden Pollo (med dårlig ånde) holdt dog nogenlunde styr på dem.
At holde styr på pigerne var derimod fru Schuberts (Sjukos) opgave – og det gjorde hun, lige fra 1. klasserne til gymnasieelever. Som gammel højtrangerende pigespejderfører kendte Sjuko jo til at være beredt. Jeg husker bl.a., hvordan vi engang blev surret sammen inkl. vore rygsække i midten af fiskekutteren på vores farefulde færd over Kattegats bølger. Den skulle nemlig fragte os til en herlig spejderlejrudflugt på Hesselø.

Der var efterspørgsel på pladser og hyppigt overbelagt. Skilsmissepiger, holdene fra Bangkok, børn med forældre på Grønland eller Færøerne, Frankrig, Sydamerika og enkelte forkælede, der skulle have godt af at komme hjemmefra. Ved spidsbelastning blev 8-mandsværelset rask væk til 10 og 5-mandsværelset til 7. Det var som en forfremmelse at blive stor nok til at komme over i Annekset med 4- og 2-mandsværelser. Varmt vand og badedag om fredagen – så var der også trængsel.

En mønttelefon ude ved trappen (den måtte ikke bruges til fjas!), et klaver i spisestuen (bemærk, ikke -sal), hvor de dygtige kunne øve sig. Og en skønne dag overtog et s/h fjernsyn akvariets og de grønne planters plads i vinduesnichen.

Birkegårdens skema i de år, hvor også lørdag var skoledag og med hjemmeweekend hver anden uge, var: morgenmad kl. 07:00 - 07:30, ”hjem” til frokost, fri fra kl. 14:00 – 16:00, lektielæsning kl. 16:00 – 18:00, middag, sengetid efter aldersgrupper kl. 21:00 eller 22:00. Man kunne gå til dans eller spil – eller i biografen, hvis bølgerne gik højt.

Forplejningen var ikke haute cuisine, men pigerne var takket være Birkegårdens kokke-pige (der sammen med stuepige var forstanderindens personale) privilegeret i forhold til drengenes soflæsk, der på vejen havde skvulpet rundt i varevogn til Haraldsgave. Havregryn, øllebrød efter ønske, smørrebrød til frokost, til ”2-mælk” kakao og franskbrød med margarine og fabrikssyltetøj eller chokoladesmørelse (man lærte snart, hvad der skulle styres udenom). Både den kogte torsk, grydebøf, ”brændende kærlighed” (kartoffelmos med stegte løg og bacon) og sagosuppen med sveskeblommer har dog stået distancen i erindringen ligesom kærnemælkssuppen, resten er fortrængt. Hjemmebag og te lørdag aften. Til de store pigers sene eksamenslæsning kunne der godt vanke kaffe; bismagen af chicorie holdt en vågen.

Devisen var faktisk ikke kæft-trit-og-retning, men der var jo også et ansvar for pigerne i forhold til forældrene. Sanktionerne var ”skideballe”, at ”skrive linjer”, f. eks. ”Jeg må ikke tale med drenge gennem hegnet…” eller ”i bånd” (udgangsforbud i fritiden) afhængig af forseelsen. Et par bortvisninger vakte gysende opmærksomhed.

Kostskolelivet på Birkegården var ikke så spændende som i pigebøger om kostskole-ophold – men det var ikke så ringe endda. Dengang i 1950’erne… Måske står de træer, som vi studiner fik lov at plante der endnu!

Når alt kommer til alt, kan man tænke tilbage på tiden på Birkegården med alle vores ind-læringsprocesser, vores kærestesorger og drømmene om fremtiden. På Birkegården har vi oplevet en varme og kærlig omsorg fra Sjuko og hendes familie. Var man syg eller var ens forældre i udlandet - ja, så stod deres hjem åbent for dem, der havde behov for at til-bringe tiden der i familien Schuberts skød i stedet for den meget eftertragtede hjemme-weekend.

Judy Mürsch, Birkegården 1954-1961. Nysproglig student 1961. Seks års ophold i USA som studerende og arbejdende. Designer med egen virksomhed. Siden 2001 efteruddannelse på RUC, beskæftiget som autoriseret turistguide.



BK-Arkivets note:
Birkegården blev opført i 1921 og købt af Bagsværd Kostskole i 1946 til pigekostafdeling og indrettet til ca.30 piger.
Fra 1946-47 var Niels Ivar Beck og hans kone forstanderpar, indtil Ellen-Marie Schubert (kaldet Sjuko) overtog styringen fra 1947-1978. Hun afløstes af svigerdatteren Ulla Schubert. I 1972 blev æbletræerne fældet, og skolen opførte en fløj med plads til 18-20 elever. Birkegården blev atter solgt i 1992, hvor fløjen blev revet ned, og pigerne flyttede ind på Haraldsgave, hvor kostafdelingen nu er helt samlet.